Det varmeste mor-kram i skabet og efterår i Mariager

Fredag, og en herlig en af slagsen. Vejret er vådt i Randers og indbyder til røde, friske kinder og indehygge, the og tegnefilm. Men først, så har jeg lovet jer et rigtig efterårs-indlæg og det skal I få!

Jeg var nemlig med min mor på arbejde i går. Og se lige de billeder hun fik taget! Er de ikke fine?

Jeg blev så glad, da jeg sad i bilen på vej hjem og kiggede dem igennem. Både fordi hun havde formået at fange sit ellers mega u-fotogene barn, mig, fra min bedre side. Bare det kan kræve sin kvinde, hehe. Men også bare fordi stemningen på billederne, den er altså lige i skabet. De gule og brune, knasende blade. Well done, mor, very well done!

På flere måder var indlægget her ikke blevet til uden min mor. Ud over at have lavet mig og taget billederne, så har hun dælme også været så sød at strikke mig den bluse jeg har på! En rigtig overskudskvinde, hehe, min mor. Petiteknit havde lige varslet udgivelsen på blusen, hendes Maude Tee (find opskriften HER). Og ikke længe efter kiggede jeg med hundeøjne, det bedste jeg har lært, over på mor, “vil du strikke mig sådan én?”. Og det ville hun.

Og lige siden har vi snakket farvevalg, knapper, længde og alt det, som gerne skal være på plads med strik. Og kigget inspiration under hashtagget #maudetee på insta. Mange fine!

Jeg elsker i øvrigt sådan noget, altså sådan at have noget praktisk at mødes om. Det er altså en god afstikker fra hvordan-går-det-så-samtalerne. Man får bare talt om lidt noget andet, når det vi mødes om i stedet er et fælles projekt. Og her er den så, det færdige projekt. Blød og helt vildt fin, hvis I spørger mig. Hvad tænker I? Havde I valgt en hvid eller havde I hellere gjort noget andet?

Vi har nemlig været ude i både lyserøde, blå og brune nuancer selv, men vi ente hver gang på en hvid. Mest fordi, at jeg ikke i forvejen ejede en hvid bluse. Og jeg kan godt li’ tanken om ikke at fylde klædskabet med mere af det samme. Alt skal gerne passe sammen, men ikke være ens. Så valget faldt på hvid. En rar, varm hvid.

Hvis I er typerne, som gerne kender farvekoderne, så er blusen strikket i Mayflower Super Kid Silk, farve 1 og i CaMaRose Yaku, farve 1000.

Det er altså en dejlig varm sag, hehe. Og færdig lige i tide til et rigtig efterårsvejr. Yas!

Det var det indlæg, hehe. Jeg ville egentlig ha’ skrevet lidt mere, men jeg tænker at I er lige så meget i billede-humør som jeg er? Her på en våd, grå fredag? Ellers, så skriv endelig en kommentar, så mødes vi dér i stedet.

Det er jo også om lidt, at I kan gå ind og deltage i en (ret fin!) give-away på min instagram @cecilie_fihl. Så kig endelig efter dén, hvis I er til lækker keramik og/eller godt grej til strik.

God efterårslækker weekend derude <3

(Visited 59 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *