Langt hår vs. donation?

God søndag, venner<3
Har I haft en god weekend?

Sidste søndag skippede vi jo det kropskærlige indlæg. Jeg havde ellers alle emnerne i ærmet, men ferien hang simpelthen bare tungt i luften. Pausetid. Men i dag tager vi fat igen. Og på et emne, som måske virker overfladisk? Måske ikke? Det skal handle om hår.

Og mere specifikt: det hovedet (læs om hår i hovedet HER). For i går aftes, på insta, delte jeg med jer, at jeg skal klippes i morgen. Det er mindst to år siden min sidste klipning og endnu flere år siden at det blev gjort i en salon. Så høet trænger, ha! Mildest talt. Og så slog det mig jo! Når man alligevel skal have manken trimmet, så er der jo mulighed for at donere det afklippede. Og I har været så mega søde til at skrive mig DMs om emnet siden jeg delte! I har blandt andet skrevet om jeres egen oplevelse med at donere hår. Og om at være begrænset, men gerne at ville. Og om at være modtager og bruger af paryk. Af hjertet tak for tilliden<3

Håret fylder meget. Det kan vi vist godt blive enige om. For med mindre at man går med tørklæde (eller andet, som skærmer håret), så er hår jo med til at definere vores udseende? Højt hår, stort hår, glat hår, plejet hår, slidt hår, lånt hår, ingen hår. Der var faktisk også én engang, som sagde til mig, “er du ikke mest bare pandehår?”. Jeg tror ikke kommentaren var ment ondt eller noget. Men det siger da noget om hvor meget hår kan fylde?

Og hvor meget identitet, der kan sidde i håret? Et par stykker af jer skrev, at det da også er den primære årsag til I har fravalgt at donere. Simpelthen: for at beholde længden. Og jeg kan 100p godt følge tanken. For jo. Jeg er sku ret meget pandehår, hehe! Og mit lange hår er vel også noget af det, som I derude identificere mig med? Tror jeg? Det gør jeg helt sikkert selv. Så lige pludselig at skulle size ned til en lang (eller kort, gips!) bob? Nervøse grin og kold sved på panden!

Men når jeg nu har manken. Og i øvrigt har hår, som gror som ukrudt! Og faktisk er træt af det halvstore døj, som følger med at have hår til lænden. I kan godt høre, hvor vi er på vej hen? Overtale, overtale.. For ville det i virkeligheden være så slemt med den bob dér? Hmm..

Jeg fik et tip fra en af jer om Toftild (link HER). Og hvis man er i tvivl (like yours truly) om donation, så skubber de klart i retningen af do it! Og billederne af smilende hår-modtagere, åh! Tænk sig at hjælpe andre med at få selvtilliden tilbage bare ved 1) at give sit hår væk og 2) ved at få sig en ny frisure, som man selv lige skal vende sig til. #solidaritet. Måske det også ville lette ‘perfekt’-presset lidt for os alle sammen? Jeg tror det.

Nu må vi se i morgen. Jeg håber lidt på at mit hår ikke er for slidt. For jeg vil gerne være lige så modig som de af jer, der allerede har delt jeres hårpragt med medborgere. Igen, det er jo for pokker bare hår for mig! En selvfølge (for nu i hvert fald, 7, 9, 13). Men for en, som af den ene eller anden grund ikke kan gro det selv, der tror jeg på at det har større værdi?

Jeg må lige hanke op i mig selv! Og så tænker jeg at I kommer med i salonen i morgen. Både til at heppe og muligvis også til at holde mig op på den peptalk jeg efterhånden har nedskrevet her. Virker den? Planlægger I at gøre det samme? Igen, er I i tvivl, så tjek linket til Toftild ud. Så mange glade ansigter og fine, fine parykker!

God aften, venner<3

(Visited 56 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *