Tjekliste & Ordforklaring til Petiteknits nissehue

Indlægget er ikke sponsoreret

God søndag, kære nissehuegodtfolk<3
Så tager vi for alvor hul på årets #nissehuekal. Yas! Jeg var ikke sikker på om det måske er for tidligt til juleopskrifter? Vi skriver trods alt kun 1. november. Men da jeg lagde en lille spørgerunde ud på instagram i story. Bare for lige at tage temperaturen på crowd-klar og crowd-knap-så-klar. Så var I heldigvis en stor del, som allerede er mega klar på legen! Mega fedt altså<3

Så fra mig til jer. Og her har I den. Den lovede oversigt over, hvad I/vi/man skal bruge, for at strikke med på Petiteknits nissehue og være med på årets #nissehuekal. Og jeg har virkelig tænkt over detaljegraden. For jo mindre en guide, jo mere overskuelig. Men jeg blev også enig med mig selv om, at de af jer, som læser indlægget her. At I nok mest er ny-strikkerer. Og på den note har jeg forsøgt at klæde jer så godt på som overhovedet muligt. Med opskriften, indlægget her og den kommende video-demonstrationen skulle det altså være ingen sag at strikke med på årets Nissehue Knit Along.

Og mangler I svar på noget, så sender I selvfølgelig bare en besked min vej. Enten i kommentarfeltet herunder, på instagram eller på mail. Så hjælpes vi ad. Det er jo hele den søde pointe med en Knit Along. Vi følges ad og vi hepper på hinanden<3 Og bruger I hashtagget #nissehuekal, så lover jeg at dele jeres fremskridt løbende i story!<3

Let’s begind!

Opskriften

Først og fremmest. Det er opskriften HER, som vi kommer til at strikke efter. Og jeg skal lige huske at sige: det er vigtigt at I køber opskriften, hvis I skal kunne følge min kommende video-vejledning. Videoen kommer nemlig ikke til at oplyse maskeantal og den slags. Det ville jo gå imod ophavsretten og i sidste ende snyde en hårdtarbejdende designer for indkomst. Og det kan vi ikke ha’! People support people.

Alright. The moment of truth. I har købt opskriften. I kigger nu på forsiden. Alting står på russisk, åh! Størrelser, Strikkefasthed, Pinde og Garn. Spændende (og måske forvirrende?) for en førstegangsstrikker.

Bare rolig, I got you!

Størrelser & Strikkefasthed

I forhold til Størrelser, så skal I vælge, om I vil strikke ‘lille’ eller ‘(stor)’. Vælger I ‘(stor)’, så er det fordi nissehuen skal bruges af en person med en hovedstørrelse på 50 cm eller derover. Vælger I ‘lille’, så skal huen bruges af en person med en hovedstørrelse på 50 cm eller derunder. Man måler hovedstørrelsen med et almindeligt centimetermål, rundt om hovedet på cirka den omkreds, hvor nissehuens kant kommer til at sidde.

Uanset størrelse, så skal I, når I har valgt, holde jer til at strikke det antal masker, hele opskriften igennem, som er vist enten udenfor parenteserne eller indeni parenteserne. Så strikker I eksempelvis ‘(stor)’, så skal I, hele opskriften igennem, strikke det antal masker, som står angivet inden i parenteserne.

Og så er der Strikkefasthed. Et begreb, som skal sikre, at man strikker så størrelsen passer. Men lige præcis i forhold til nissehuen her, så ville jeg ikke hænge mig så meget i det. Fordi bliver huen en smule for stor, så skal der jo en elastik i huens kant til sidst, så den skal nok komme til at sidde pænt.

Strikkepinde, Garn & Grej

Alright. Nu kommer vi til det sjove. Strik er jo en kæmpe stolt grej-sport. Og som med så meget andet, så behøver man jo ikke gå amok for at begynde, men får man først færten! Uha, haha! Så er der en verden af grej at udforske. Men bare for at gøre det overskueligt her til start, så har jeg skrevet jer en lille need to have-tjekliste. Skåret helt ind til benet. Alt hvad man skal bruge for at strikke nissehuen.

Need to have

1) Strikkepinde. I opskriften står der “Rundpind 3,5 mm (40 cm), strømpepinde 3,5 mm”. Og egentlig betyder det, at man skal bruge først en rundpind i størrelse 3,5 mm med en vire på 40 cm. Og på et tidspunkt skal man så skrifte til at strikke med strømpepinde i samme størrelse. MEN. I stedet for at skrifte til strømpepinde, så kan man fortsætte med at bruge rundpinden.

Den teknik hedder Magic Loop. Det er den jeg selv bruger. Det er også den teknik, som jeg kommer til at demonstrere i video-vejledningen. Så selvom der står både rundpind og strømpepinde i opskriften, så kan man sagtens nøjes med at erhverve sig en rundpind 3,5 mm (40 cm). Og da hele nissehuen strikkes på pind 3,5 mm, så er en fast rundpind som HER, HER eller HER helt fin. Rundpind som samlesæt bliver først relevant, hvis man skal strikke noget, som undervejs kræver skrift af pindstørrelse.

Hvis man skal nøjes med én pind, så skal man købe sig en rundpind som enten er 60 cm eller 80 cm, i stedet for én på 40 cm. Og så skal man bruge Magic loop-teknikken fra start af. Det er absolut ikke besværligt. Søg på Magic Loop på Youtube.

2) Garn. Opskriften foreslår enten garnet Pernilla fra Filcolana (link HER) eller garnet Alpakka fra Sandnes Garn (link HER). Og ligegyldigt hvilken garnkvalitet man køber hjem og hvilken størrelse nissehue man strikker, så skal man bruge 2 nøgler garn.

3) Blød bukse-elastik. Og cirka 0,5 meter af det (link HER).

4) Maskemarkører. Maskemarkører fåes i 1000 forskellige farver og former. Prøv bare at google! Man kan også nøjes med at klippe en lille stump garn af sit nøgle og lave en lykke, og så bruge det som maskemarkør. Eller man kan bruge et hårelastik. Mange muligheder. Igen, grej-sport! Det er bare vigtigt at man finder noget, som kan kører henover ens strikkepind.

Det var det!
En strikkepind, to nøgler garn, cirka en halv meter bukse-elastik og et par maskemarkører! OG selvfølgelig opskriften. Det er alt, hvad der skal bruges til nissehuen.

Jeg var ellers også lige ved at skrive jer en god nice to have-liste, men ak, hehe! Bliver I bidt af en gal strikkepind (like yours truly), så skriver sådan en helt sikkert sig selv. Så for nu, så vil jeg lade jer om at bestemme designet på jeres nissehue. Der er jo immervæk et godt julelandskab af farver at vælge imellem! Jeg selv går lidt halv-traditionelt til værk med de to farver, som I kan se på billederne, rød og hvid. Og så er planen, at den skal blive stribet. Lyder det ikke meget julet? Sådan lidt sukkerstok-agtigt?

Anyways, så glæder jeg mig sindsygt meget til at se, hvad I finder på! Og husk at tagge jeres opslag med hashtagget #nissehuekal, så vi kan være med på hinandens processer. Ej, må vi nå at blive færdige i tide til december. Krydsede fingre! Og så lover jeg jer, at den første video-vejledning er lige på trapperne. Lyden driller mig lidt, men jeg har heldigvis Kæreste-Daniel sat på sagen. Længe leve stereotypen om mænd og elektronik! Nervøse grin og julestrikke-stemning i jeres retning <3

(Visited 92 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *