Randrusianske traditioner og ny, spirende skabertrang

Garnet vist på billederne er modtaget i gave
i forbindelse med teststrik for Spektakelstrik

God mandag, venner<3
Og tak for jeres engagement! Jeg kan ikke se hvem, men jeg kan se at I er den del, som har været inde og læse hjælpeindlægget til nissehuen (lur det HER). Mega fedt altså, tak<3 Måske det betyder, at I er ved at få materialer hjem? Der skal jo trods alt en lille strikkepind og lidt garn til at være med på årets #nissehuekal. Og igen, jeg er simpelthen så mega spændt på at se jeres farvevalg!

Men imens vi venter på at kunne gå igang. Så er et ældre samarbejde mellem undertegnede og Spektakelstrik endelige klar til at blive sendt i jeres retning. Så tag endelig godt imod en god omgang inspiration. Måske til et projekt, som skal på pindene efter nissehuen?

PS. I har nok luret det, men billederne er taget før jeg lod min manke klippe, hint det lange hår.

Something old, something new, something borrowed and something blue. Det gamle, eller måske rettere; det ældste på billederne er handske-forretningen i baggrunden. Ikke selve bygningen, men mærket, firmaet. Randers Handsker. Det kan vist nok dateres helt tilbage til starten af middelalderen, er verdenskendt og så er de tilmeld hofleverandør, jo jo!

Historien om den lille butik, som ellers synsmæssigt putter sig lidt i Brødregade, den synes jeg er så fin. Læs mere om den HER. Det er én af dens slags butikker, som jeg førhen gik forbi, I ved, uden at bemærke. Men efter jeg har startet bloggen her, så er jeg (heldigvis) begyndt at gå mere på opdagelse i min egen by. Og manner, jeg bliver hele tiden blæst bagover! Randers er altså kæmpe fin.

Billedernes something new til gengæld. Den strikkede vest. Åh, som jeg dog har længtes efter at fortælle og vise jer mere. Det må være det allersværreste ved alt det her bagoms-noget: at holde tæt. Men nu. Nu må jeg sige, vise, fortælle og anbefale.

Fordi. Vesten her er opstået i et samarbejde mellem Spektakelstrik og undertegnede. Jeg skrev nemlig til Mie. En tidlig, ambitiøs morgen, ovenpå bølgen af “mere strik til storbarmede” for et par måneder siden. Man må jo på med handsken (pun intended), hvis man vil frem med noget. Så Mie fik en mail. Og tænkt sig lige! Mie greb den sku!

Mit forslag gik på en chunky vest med v-hals. Og egentlig med udgangspunkt i Spektakelstriks allerede eksisterende Drama Vest. Så en Drama Vest 2.0. Fordi ærligt. Når man har en forholdsvis stor barm, så hjælper en rullekrave i kæmpegarn måske knap så meget i forhold til at skabe balance synsmæssigt, hehe. Så en vest med v-hals. Og her er så resultatet.

Mie er hammer dygtig! Jeg kan heller ikke tage æren for andet end at sende en mail. Det er Mie som har designet vesten, hele vejen igennem. Og hvis jeg skal sige det, så opskriften og den endelig vest simpelthen noget af det lækreste jeg har strikket! Garnet er dejligt blød (og jo kæmpe stort!), og opskriften er nem at følge. Det er i øvrigt den korte model, som jeg har strikket og som er vist på billederne. Opskriften kommer til at foreslår to forskellige længder. Den her og så én, som er fem centimeter længere en min.

Opskriften er ikke ude endnu, men der går ikke længe før den er at finde på Spektakelstrik.dk. Mie har nemlig løftet sløret for den på Spektakelstriks instagram (se HER) og lovet, at den er lige på trapperne. Hvad tænker I? Kunne I finde på at strikke den eller er den ikke lige noget for jer? Jeg kan i hvert fald sige, trods en stor barm, at jeg er virkelig glad for min! Den er god i forhold til at holde varmen, uden at den gemmer taljen helt væk. Og så kommer det foreslåede garn i mange farver (se HER), så der er god mulighed for at strikke lige præcis den vest, som man drømmer om. Jeg tror måske også, at jeg kommer til at strikke én mere. Måske i nogle lidt vildere farver? Nu må vi se, hehe.

Nu skal vi jo også lige have godt gang i årets #nissehuekal først. One thing at a time. Det er ellers også en kunst som strikker. Jeg er altid halvt på vej videre til det næste projekt, åh, hehe. Men det er det gode ved vesten. Opskriften er ikke engang ude endnu, så strikkestress er heldigvis ikke et issue.

I får lige linket til nissehue-hjælpeindlægget igen HER, for en sikkerheds skyld. Og ellers, så håber jeg at I har jer en god mandag<3

(Visited 51 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *