Mød teamet bag Ceciliefihl.dk – Cecilie Juul

Godaften derude<3
Er jeg den eneste, som er max i julestemning i de her dage? I know, vi har kun lige taget hul på november! Men de mørkere dage. Den friske, halvbidende aftenluft. Folk, der allerede spørger på ønskesedler. Julesnacks i alle supermarkeder. De har btw krammet på mig! Vi har i skrivende stund allerede både brunkager og sukkerstokke i hytten, hehe. Hvor skal det ikke ende?! Men så igen, uni tillader ikke meget julestemning, når det faktisk er jul. De pokkers eksaminer. Så jeg håber at I kan holde til at vi taler lidt jul allerede.

Det er jo også svært at holde julen for døren, når nu årets #nissehuekal hænger dejligt i luften!<3 Hehe, I må snart være trætte af at læse det hashtag på mine kanaler, men jeg vil bare så gerne have alle med. Årsagen til at misse årets nissehue knit along skal i hvert faldt ikke være, at jeg ikke har råbt højt nok, hehe. SÅ. For sidste gang inden I får den første video-vejledning sendt i jeres retning: Det opskriften HER, som vi kommer til at strikke sammen. Se evt. indlægget HER for ordforklaringer og købevejledning til opskriften.

Hehe. Godt så. Det til en side. For i dag tager vi fat på en lille føljeton, som jeg virkelig har glædet mig til! Jeg vil nemlig gerne introducere jer til holdet bag Ceciliefihl.dk. Og den første I skal møde er min veninde og min bedre tredjedel: Cecilie Juul Rasmussen.

Cecilie og jeg mødte hinanden på den første dag i rus-ugen (universitetets ryste-sammen uge) 2016, og vi har hængt sammen lige siden. Ægte sjælevenner. Vi har også siden fundet ud af, at vi faktisk har fødselsdage lige efter hinanden, først mig d. 24 feb. 1996 og så Cecilie d. 25 feb, 1996. Og jep, vi lå sku også på samme fødegang! What! Vi har cirka lige dårlig humor og så har vi stående planer om en dag at eje et sommerhus sammen (Kæreste-Daniel med).

Og ud over at være vigtig i mit hverdagsliv, så er Cecilie også en kæmpe vigtig del af blog-teamet! Det er ofte Cecilie, som står bag linsen og som hjælper mig med visuelt indhold. Og det er også ofte Cecilie, som jeg spiller bold op ad, når det kommer til ideudvikling og nye påfund til jer. En livsglad ildsjæl, en daaamn god veninde og så har hun den vildeste vintage garderobe!

Tag rigtig godt imod: Cecilie Juul Rasmussen, aka. @præstenpåkvisten<3

Så kom du endelig på bloggen! YAS. Og lad os bare gå lige til. En profil: hvor gammel er du osv. (det ved jeg selvfølgelig godt).

Jeg er firetyve somre, snart femmertyve. 155 cm lav. Og så bor jeg i Randers og som mit instagramnavn måske fortæller, så læser jeg til præst. I Århus, på femte år. Så jeg skulle gerne ende med at være præst i julen 2022, hvis alt går vel.

Jeg griber den lige, det med præst. Så planen er at du skal ud og være præst engang?

Jepsen, planen er præst. Og jeg vil gerne være funktionspræst. Altså en præst enten på et hospital, i et fængsel eller i det gejstlige beredskab. Det har nemlig hele tiden været planen at blive præst, men ideen om at været præst et andet sted end i et sogn, den er kommet til mig for nylig. Det virker til at der ligger lidt andre opgaver dér, som jeg godt kunne tænke mig at prøve kræfter med. Så jep, funktionspræst er min plan lige nu.

Spændende! Det er jo noget af det, som vi har talt meget om på teologi, hvilken slags præst?

Ved siden at det, så er det vist ikke at underkende, hvis jeg siger, at du har en stor passion for vintage?

Hehe, ja det har jeg vist. Både min garderobe og mit hjem bærer stærke præg af en anden tid. For det første, så går jeg jo primært i gamle kjoler. Dels fordi det er nemmest. Med kjoler skal man jo ikke tage stilling til noget. Jo kun til hvilken farve strømpebukser, man skal have på til. Hvilket jo også kan være en stor nok beslutning i sig selv, hehe, men.. Med vintage kjoler kræver det for mig ikke så meget at komme til at se stilet ud. Det er bare at hive en kjole ud af skabet. Dejligt nemt!

Amen, sister! En filosofi jeg deler! Hurtige outfits. Og det er jo som sagt ikke hvilke som helst slags kjoler du har dig.

Nej du har ret. Det er vintagekjoler. Både fordi (klassikeren) at man tit finder noget lidt mere specielt og unikt. Og så kan jeg godt lide jagten på det. Og nu har vi jo efterhånden gjort det i så mange år, så jagten er jo lidt sjovere nu. For vi har efterhånden et stort kendskab til, hvilket items, som kommer til at gøre det godt.

(Måske vi skulle lave et helt indlæg med billeder og inspiration fra din garderobe engang? Der er i hvert faldt meget fint!)

For det andet, så jo. Mit hjem er klart fra en anden tid. Jeg prøver at kører lidt et vintagehjem. Med en masse teaktræsmøbler. Så lidt en 60’er-stil. Min sofa er i gul velour. Og jeg har et maleri i stor guldramme og så har jeg to store teaktræsbogreoler i spisestuen.

Men det handler ikke kun om at det skal være en bestemt stil. Gamle ting har som oftest en betydning for mig, hvis de er i mit hjem. Eksempelvis kommer min spisebordlampe fra min farmor og farfar. De fik den i bryllupsgave, da de blev gift. Så på den måde er det lidt hyggeligt at kigge rundt. Fordi alting har en baggrundshistorie. En sjæl. Også de små loppefund, måske er det ikke min historie, men historien er der altid et sted.

Hvor er det smukt sagt. Men vintage er vel også på en måde en del af din fritid? Jeg tænker på dine timer på Museum Gammel Estrup.

Ja det kan man godt sige. Gammel Estrup er jo danmarks herregårdsmuseum og i øvrigt jo min arbejdsplads. Så meget af min tid går jo i historiske omgivelser. Og det har da helt sikkert smittet af! Museet afholder også et årligt marked i juni, hvor jeg for alvor får lov til at dyrke min passion for historisk påklædning. Jeg ejer nemlig en 1700-talskjole, syet helt efter bogen. Modellen er en Rube á la Polonaise, og så er den syet i laksefarvet thai-silke. Den er helt sikkert noget af det fineste jeg ejer! Så jo. Alt med en historie har lidt en særlig plads hos mig.

Amen altså, den kjole må vi jo se på et tidspunkt! Jeg har selvfølgelig set den, men det er da en teaser af den anden verden tænker jeg, skulle der ske at sidde en ligesindet og læse med. Og så ikke at vise den, hehe. Det må vi gøre!

Og hvis I derude har lyst til at se et lille billede af 1700-talskjolen, så kan I skimte den HER. Cecilie Juul (vi må jo søge til efternavne for klarhedens skyld, hehe) står længst til højre.
God aften <3

(Visited 91 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *