En ægte efterårsdag

God torsdag, venner<3
I går var en af den slags dage, hvor efteråret ikke var til at overse. Der blev bare aldrig rigtigt lyst. Eller. Århus gågade gjorde sit for at sørge for lys. Meget flot, og virkelig stemningsfuldt.

Efterår er jo uden tvivl min yndlingssæson, så jeg sugede det hele til mig! Tror jeg fik sagt, “Se! Se lige op! Nej, hvor er det pænt, hva?!” 100 gange til Cecilie, som forsøgte at møde min begejstring (og gjorde det godt). Der er så flot. Og de mørkere dage gør mig ikke spor. As a matter of fact, så er det noget, som jeg ægte glæder mig til. En mere rolig energi. Friskere luft. Måske er det faktisk den store kontrast mellem at gå ude med rød næse, for så at komme indenfor og få lov til at nyde og værdsætte varmen og hyggen, som fanger mig? Ligegyldigt hvad, så ELSKER jeg simpelthen efterår.

Ét af ærenderne i Århus var også at få hentet den færdige kop hos Creative Space. Det er altid spændende at se det færdige resultat. Vi fik den hentet, og den er fin! Fyldt af de mest gyldne efterårs-træer. En lille souvenir fra en dag med efterår. En ret fin ‘the circle of life‘-oplevelse, hehe. Koppen blev også indviet i går aftes med jule-the, Bambi og franske vafler. Åh, en perfekt efterås-agtig afslutning!

Sådan her så koppen i øvrigt ud før brænding og glasering. Meget mat, meget lys. Nu er den spejlblank og kraftig i farverne. Virkelig fin!

Billedet ovenfor demonstrere ret fint, hvorfor det kan betale sig at kigge op. Man skal selvfølgelig se sig for, I know, specielt her i corona-tiden. Men kan man komme til at kigge op, så ser verden altså tit helt anderledes ud.

Der er også en anden lille historie, som følger med billedet her: Tobias (den tidligere bagedyst-deltager) sad inde på Starbucks (som ligger på hjørnet ved siden af), da jeg tog telefonen op ad lommen for at tage billedet. Og jeg tror måske at han gjorde sig lidt til, med et ekstra stort smil? Han talte i telefon, så mon han overhovedet har set os? Igen, ligemeget hvad, så var det bygningen, som stod for skud denne gang, hehe. Man må jo heller ikke bare sådan tage billeder af folk.. Jeg banker på ruden, næste gang!

Nu vil jeg brygge mig en lille kop aften-the. Igen i min nye kop! Og så skrives vi helt sikkert igen i morgen!<3
God aften, derude.

(Visited 47 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *