Hverdags(jule)glimt

God onsdag, derude<3
Og glædelig lillejuleaften/juleaften til de af jer, som holder noget i dag. Vi har ikke som sådan tradition for noget d. 23. december. Det er mere en slags stilhed før stormen-dag. Rolige øjeblikke. Og dog. Jeg plejer egentlig at pynte juletræ hos min bedste. Og da vi var børn sov vi tit hos bedste fra d. 23. til d. 24. Bare for at få det hele med. Anden fra kold til klar og tegnefilm i nattøj. Indtil det blev tid til de fine julekjoler, strømpebukser og gæster. Sagte, ægte julemagi.

Kunne man bare opleve julen med barneøjne én gang til. Det ville jeg give mange penge for. Er jeg den eneste? At løbe mellem ben. Forsvinde lidt i baggrunden, når de voksne taler. Og bare lytte. Og at sidde på skødet af nogen, som gider dele deres drikkevarer, ha! Den slags er nok knap så cute som voksen. Men så er det jo godt, at man kan glædes ved minderne.

Og så er det jo heller ikke være! Den voksne jul kan også noget. Sit helt eget faktisk. Friheden fylder mere. Og traditioner er pludselig nogle, som man selv aktivt er med til at skabe (og vedligeholde). Og det synes jeg er ret fint. Ingenting er længere givet på forhånd og kun en indsats bringer skibet hjem.

Julebilleder på rullen

Jeg havde egentlig ikke tænkt at der skulle flere indlæg på bloggen inden jul. Men. Så scrollede jeg min kamera-rulle igennem. Og der lå alligevel et par billeder af julefine Randers, som endnu ikke har set hverken instagram eller bloggen endnu. Så dem (blandet andre) får I her. Og jeg ved godt at størstedelen af jer nok ikke når herind forbi igen inden jul. Men jeg vil alligevel ønske jer en virkelig dejlig jul i morgen!<3 Om I er alene, sammen, ude eller hjemme. Og med det sagt: lidt stemningsbilleder fra Randers midtby<3

Elskede, pyntede middelalderby<3

Når det nu ikke sneer.

Vindueskiggeri og granguirlande. Og den fineste, røde julekjole<3 Hvis mit lille jeg havde set den. Åh!

Mit fjogede, non-fotogene jeg, ha! En lille forsmag på svipser-indlægget, som når jer imellem jul og nytår. Hvis I har bare en smule glæde ved den slags, så kan jeg næsten love jer at I ikke bliver skuffede. Krydsede fingrer.

Den lille molevit. Og et glimmerkjole-smil at slutte af på<3

God jul, venner!<3

(Visited 67 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *