25 års fødselsdag

Billederne er taget af Cecilie Juul Rasmussen

God aften, venner!<3

Hah! Det første kvarte århundrede. Tjek. Hvad så nu? Første punkt på dagsordnen er måske bare, i sin simpleste form, at slå mave! Vi har virkelig en ååååndsvag(t lækker) madkultur i Danmark. Skal vi fejre noget? Yes, så skal tarmsystemet straffes, ha! Jeg siger ikke, at jeg ikke er okay med det (bemærk den forvirrende dobbelt-negativ. En god ven, når man gerne vil undgå at tage et ægte standpunkt..). Jeg siger bare, at det jo til stadighed er bemærkelsesværdigt? Måske faktisk en slags kunst? Vi ved, at vi ender med at trille hjem. Og alligevel skal næste års kagebord jo heeeelst gerne være lidt vildere.

Men i dag (bare for at opsummere kort) har været en virkelig god dag. Og en rar dag. Planen var egentlig at nail arbejde, bloggen, hjemmebagte boller og ved siden af det: en brunsviger med dobbelt fyld. Og lad os lige se hinanden i øjnene her: er det ikke den eneste rigtige måde at performe en brunsviger på? Hehe, anyways, så blev det til at jeg nok lige må arbejde de sidste to timer i morgen, bollerne røg direkte i skraldespanden og brunsvigeren var rå i midten. Hah, åh! Når man gaber over for meget. Og i øvrigt, så ankom vores gæster til én vært, undertegnede, fordi Kæreste-Daniel blev nød til at køre på sidste-øjebliks nødtur til Bilka efter spisbare forsyninger.

De 25 er ligesom sendt godt af staben. Men I ved. Det var den helt gode form for kaos. Den slags kaos, som alligevel tillader et par af de der dyb-indåndings lykkeøjeblikke. Og hey! Den hjemmelavede varme chokolade med ål’ flødeskummen var alt det, som man kan ønske sig af sin varme chokolade<3

Som jeg skrev på insta, en sen aften i story, så havde jeg lagt op til at det skulle gå neeeed i Randers og omegn omkring min fødselsdag! Eller.. én vej, midt i Randers, skulle i hvert fald se skyggen af to balloner. Forskellige udlægninger? Vissevasse!

Jeg er hele 25 år i dag! Føj, hva’? Det første kvarte århundrede. Det slog mig forleden, at vi skal dø på et tidspunkt. Ganske munter time skal jeg ellers hilse og sige! Hah! Nej, det slog mig bare, at mig og min omgangskreds nok ikke oplever at tage hul på år 2100. Og bevares, det behøver ikke være alderdom, der sætter en kæp i hjulet på den. Jorden kan da på mange måder være sprunget i luften inden. Den glade uvidenhed? Typisk mit sind, sådan at vandre ad pommeren til, hvis ikke nogen prikker mig på skulderen i en halv times tid..

Men det slog mig alligevel. Som det har slået så mange før mig. Vores tid er til låns. Dyrebar og til låns.

Og som sædvanligt, så er I helt sikkert nogle, som tænker “halløj, du blev da vist også KUN 25 år. Halv gas på melankolien, fellow-human”. And I know, den slags hører måske bedre en ældre udgave af mig selv til. 25 er jo ingen alder. Det er stadigvæk ungt. Tid nok. Både til børn (igen, hvis vi altså synes, læs evt. HER), liv, luft, hund, rejser, hjerteondt og alt det andet, som gør livet til. Jeg kan også meget godt li’ tanken om, at livet som 50-årig og 70-årig har en masse at byde på. Livet slutter ikke, bare fordi man kun er ung i hjertet<3

Klokken bliver som sædvanligt altid lidt rigeligt, når jeg poster på bloggen. Men jeg tænker altså også bare bedst på de sene timer. Lige inden sengetid. Ro og klarsyn.

Og på den note vil jeg runde af her. And last but not least vil jeg bare sige jer alle de varmeste tak, for alle jeres hilsner! Åh, hvor I fortsætter med at gøre mig så hammer rørt! Det er jo egentligt vildt nok, men jeg har simpelthen glædet mig så åndsvagt meget til også at fejre dagen i dag med lige præcis jer!<3 Det lille fælleskab, som vi jo efterhånden er. Jeg har virkelig en følelse af, at vi alle sammen kender hinanden. Og I know, vi kender selvfølgelig ikke hinanden 100%. Man vælger trods alt, hvad man lægger ud om sig selv. Men det til en side, så mødes vi jo om fælles interesser. Og lærer hinanden at kende, som gik vi til en fælles fritidsaktivitet. Ord, farver, glimmer, gråd. Hah, kan I mærke på min rørstrømskhed, at jeg trods alt lige fik et år mere på bagen? Puha, hvor skal det ikke ende med de følelser dér.

På den anden side, gid det aldrig må ende. Fordi det er virkelig kun gode følelser. Og dem har jeg jer at takke for. Tak for det og igen; tak for lige præcis jer!<3

Godnat. Og sov godt!<3

(Visited 101 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *