Når skeletterne ikke vil blive i skabet

God aften, venner<3

Som hos enhver god blogger, så er der selvfølgelig også ting her, som jeg vælger ikke at skrive om. Vælger ikke at lægge billeder ud af. Og bevares. Det er ikke meget, som I ikke må høre om. Og den smule, som jeg vælger ikke at skrive om, det er også bare kedelige småting. Private ting. Og engang i mellem også ting, som jo involverer andre end mig. Det okay. Der er jo grænser for, hvad der er smageligt at skrive om, når det skal være frit til skue. Så på den helt irriterende måde, I know, så vil jeg ikke fortælle mere om det. Men bare fortælle jer, at jeg, indtil for en times tid siden, pludselig var i et skrald-dårligt humør.

Vi har vel allesammen skeletter i skabet? Mon ikke? Og ellers, så al kærlighed til de af jer, som har skabet frit til opbevaring. Gid! Men det er jer vel undt. Sådan har jeg også tit haft det med angst. Det ville immervæk være lettere, hvis alle bare viste, hvad det er. Men jeg under på samme tid heller ingen at have prøvet det! Føj, det kan altså være grimt.

Anyways, mit skab sprang op. Væltende ud: skeletter. Og selvfølgelig alt det tøj, som I snart skal få sendt lige til dørtrinnet<3 Man er vel en samler. Tøjet kan jeg leve med. Jeg har trods alt selv købt det meste. Men skeletterne. Der er ikke rigtigt nogle, som man kan sende dem til? Sin lokale psykolog, måske? Men de tager også gerne en god plovmand i fragt.

Følelserne ventede i øvrigt heller ikke på en tid. Fra 100 til nul, ud af det blå. Eller.. Det er jo aldrig ud af ingenting. Mit motto er nærmest, at; alting altid har en årsag. Og ved ransagelse af sitationen, så stod det også hurtigt klart, hvilke af skeletterne, der var faldet ud af skabet, ned på gulvet. Til skue. Til frustration. Og igen, jeg holder lige den konkrete situation ude af skrivet her. Det er egentlig heller ikke relevant. Jeg vil bare fortælle, at indimellem farverne og den dårlige humor, findes selvfølgelig glimt af de ting, som vi måske allesammen ville ønske, at vi kunne være foruden?

Og så alligevel? Livets bæk formes vel både af kildevand og småsten? Men det kan altså godt føles lidt mere ala nyresten, når de tungere ting skal forbi. Svært at være i. Svært at processere.

Anywho, mit humør er på nuværende tidspunkt også allerede bedre. Nyresten har det jo med at passere på et tidspunkt. Og for nu, så tænker jeg at vi lader det være ved det. Weekenden er atter oprunden. Og jeg ønsker hver og én af jer en god en af slagsen<3

God fredag aften<3

 

(Visited 67 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *