Parforhold under corona

God aften, venner!<3

Sidste uges søndag gik til Ane og AE Keramiks meget fine fortælling (læs evt. HER). Nu har Ane fået det lånte fad igen. Jeg har åbnet den utroligt fine pakke, som Ane stak mig i hånden (den fineste flamingo, som nu har fået den fineste plads!). Og vi er blevet enige om at skrives omkring en gå-kaffe. En ægte randersborger-sammenslutning<3

I samme indlæg blev I lovet ord om parforhold til i dag. Og det holder vi fast i!

Men. Luften er feset lidt ud af satire-ballonen (for ikke at tale om de pinke 2 & 5 balloner (se HER), som også efterhånden hænger lidt fladt og sammenkrøllet midt imellem stuens gulv og loft). Vi gik nemlig tur i går, Daniel og jeg (hader i øvrigt hvor formelt den vending altid lyder) ved stranden, med årets første is. Koldt! Men med solen på kinderne og smagen af jordbæris, da føltes det alligevel et splitsekund som lunt sommervejr. Tænk sig, man kan sku snyde sig til det! Og med den gode stemning. Og mellem de fine (de fleste i hvert fald) sommerhuse. Der går det op for mig, at jeg egentlig ikke, sådan specifikt i hvert fald, har spurgt Daniel om hans oplevelse af de seneste to måneder? Jeg har i en lille måneds tid skrevet på et indlæg om min oplevelse. Altså af at være hjemme med sin bedre halvdel på fuldtid. Men hvordan havde Daniel følt det?

Fakta er i øvrig, at vi har været hjemme, begge to, i snart to måneder. På 60 kvadratmeter. I en stuelejlighed, uden alt for meget naturligt lys. Vores lejlighed har heldigvis højt til loftet. Og en ret fin udsigt til en halvromantisk, rodet gårdhave, fra køkkenvinduet. Og vi har da kunne åbne vinduet for følelsen af frisk luft. Så var det heller ikke være.

Anyways, is, frisk havluft, sol på mine gennemsigtige ben. Hvordan har Daniel haft det? Til min ret store overraskelse, så havde han slet ikke fundet det lige så udfordrende som jeg (engang imellem) havde. Han brugte ord som, “nydt, rart, afslappende”. Og jeg glemte at lukke munden om min is. “Nå da?! Ej altså, har du virkelig tænkt det?!”. Det havde han. Og lige der.. Kender I det? Man kan godt komme til at huske en situation, nærmest gemme den, på en helt anden/ny måde, når andre fortæller om deres oplevelse omkring det? Med ét forsvandt min kampklare, satirehungrende sult. Afløb. På en eller anden finurlig måde? Dampen gik simpelthen fuldstændig af min ballon.

Så det store satireskriv får lige lov til at putte sig mellem nogle af de andre kladder. For nu. I hvert fald mens jeg stadigvæk har lidt dårlig samvittighed. I ved, over at have haft det semi-stramt, mens Daniel jo så har nydt, slappet og haft det rart. Eller. Er det dårlig samvittighed jeg har? Det er måske ikke ordet. Men i og med at Daniel er tilbage på sit job i morgen. Og det her var den sidste weekend i vores fælles hjemmegåen (jeg arbejder selvfølgelig, men jo hjemmefra), så gør det alligevel lidt ondt i hjertet at tænke på at trykke udgiv på satire-skrivet. Av. Demissionsbriller er altså virkelig en ting!

Jeg beklager, hvis I var et par stykker, som måske havde glædet jer til den helt store parforholds-slamdown. Hvis I mangler den, så er hashtagget #tulleoglasse på instagram altså guld værd. Tjek dem endelig ud. Og ellers, så håber jeg, at I har haft en virkelig god weekend. Og tak fordi I kiggede forbi herinde<3

Sov godt!<3

PS. der er endnu ingen billeder på bloggen af den mand, som jeg har valgt at kalde min bedre halvdel. Han lader op, siger han. Men her har I et meget sjældent billede, af et par af hans yndlings-is. Kom ikke og sig’, at han ikke har været her. Hehe, nu: sov godt!<3

(Visited 46 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *