God weekend

God søndag, derude<3

Det dufter af regn i Randers, vinduet i stuen står åbent, min #collarno2 ligger til tørre på radiatoren. Vi har tre blåbærmuffins, ud af fire, tilbage i køleskabet (I see you!). Kaffen er varm. Ægte søndag<3

Det er et øjeblik siden, at der sidst skete noget strikke-relateret herinde. Så i bedste søndags-stil tænker jeg, at det måske kunne være hyggeligt med en ultra kort opdate på, hvad jeg strikker på i tiden<3

First of: kraven fra My Favorite Things Knitwear, som fik de sidste masker i går. Yas! Den har været længe savnet i mit klædeskab efterhånden. Det farlige med strik i virkeligheden. Man ser et design. Man vil gerne have det NU. Men det kræver knofedt, tid og en god egenindsats. Hvilket også er helt godt. Den særlig glæde ved at skabe noget selv. Vælge farver, detaljer. Give det personlighed og liv. Det kan altså noget, skulle du side derude, og overveje at gå igang<3

Jeg glæder mig også sådan til at vise jer det færdige resultat. Og åhhh, hvor jeg håber, at den passer, ha! Lige nu ser den liiiidt lille ud, men jeg har blokket den godt (strukket den, mens den er våd), så krydser alle fingre.

Og mens tørre-processen er lidt for spændende, er jeg lige nu gået igang med at kigge efter det næste strikke-projekt. Og jeg har bestemt mig for, at to kriterier skal være opfyldte. 1) det skal være en vest af en art. 2) det skal være muligt at bruge noget af det Kaos Yarn (se HER), som jeg har liggende. Min umildbare tanke lige nu er, at gå med en ensfarvet #terrazzoslipover (er kæmpe inspireret af Lisbeths mega fine udgave, se HER). Og så måske brodere noget på den bagefter. Tern, mønster, blomster? Noget i den stil i hvert fald. Kunne det ikke være meget blæret? Hvad tænker I? For meget/lidt?

Anyways. Nu vil jeg sætte Spis Bed Elsk (the movie) på, reducere blåbærmuffins-arsenalet med én. Og tjekke åbningstider ved min lokale garnpusher, Uldfisken (er det i øvrigt ikke det hyggeligste navn på en garnbiks? Åh, hvor jeg synes det er så cute altså!).

Dagens korte opdate. Må I have jer en virkelig rar, god søndag, derude<3

(Visited 30 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *