Mo(ste)r Cille – det klinger da meget godt?

God tirsdag, derude<3

I er seriøst de hyggeligste folk at have med på linjen. I var to, som skrev til mig på Instagram, efter indlægget i forgårs (læs evt. Her). Kommentarfeltet herinde virker stadigvæk lidt skræmmende, hehe. We will get there in time<3 Og imens, så skal I endelig bare skrive lige dér, hvor I finder bedst. Jeg holder øje med det hele, ingen bliver glemt<3

Og på den note: måske noget om ikke at blive glemt? Ovenpå mutti-mama-mors dag i søndags, har møllen ikke stået stille. Vores tanker om fravalg stod jo i et kontrastskær, man kunne forstå! Kærligheden, forælderskabet. Åh, det virkede så fint. Også selvom halvdelen af Instagram virkede til selv, at have købt deres blomster? Der var en anledning, og det i sig selv virkede virkelig smukt.

Og som I måske kunne læse i søndags, så meldte melankolien sin forventede ankomst på vores matrikel. Genovervejelse. Ombestemmelse? Men i næææsten samme sekund, som indlægget ramte bloggen. Niks, du! Det var som om, at alle tungsinds-tanker dryssede af på én gang. Som når hunden ryster hele kroppen, efter en god tur i vandpytten. Shake, shake, shake. Halli hallo. Og tilbage på sporet.

Til den glæde, som der også kan ligge i at tage sådan en beslutning. For os i hvert fald. Igen, al kærlighed til de af jer, som oplever at naturen mere eller mindre har truffen den for jer. Vi er heldigt stillet. Men det er jo lige det. Vi er heldigt stillet!

Det er jo en glædes-ting. En varm, kærlig beslutning<3 Og det er jo ikke fordi, at vi ikke skal være omgivet af børn. Vi skal bare kaste al den kærlighed, som vi overhovedet har, efter vores venners og søskendes børn. Når der altså kommer nogle af dem. Kæreste-Daniel og jeg er de ældste i begge vores søskende-kredse. Og vores vennekreds er jævnaldrene. Ingen er endnu forældre. Men det skal nok komme. Og når det gør, så er vi der. Tante Daniel og Onkel Cille.

Igen, jeg prøver så vidt muligt på at bevæge mig uden om at kønne (findes der en kønsneutral pangdang til onkel/moster/faster/tante?), deraf den omvendte titel-tildeling. Fordi det er ikke vigtigt. Vi skal bare være noget i den kategori. Ledet efter forælder. Vi skal støtte, hjælpe, lave mad på grå torsdage. Være der.

Og bare for ordlegens skyld, så smider vi lige “Onkel Cille” et øjeblik. Fordi moster. Mo(ste)r. Mor med “ste” lige i midten. En mor, i tredje grad. Det er lidt det, som jeg forestiller mig, når jeg tænker på vores fremtidige familie. Med os som moster. Fordi jeg tror på, med hele mit hjerte, at det kan være lige så smukt at være moster, som det kan være, at være forælder. Vi er her. Og vi kommer til at være her. Se vores venner og familie blive forældre. Hjælpe, hvor vi kan. Aflaste, når vi kan. Dele glæden, hvor vi kan. Alt sammen kærlighedshandlinger og vaske ægte tilvalg<3

Nu vil jeg pakke sammen og gå op igennem byen. Randers FC skal spille pokal-finale på torsdag, og hele midtbyen støtter hjemmeholdet ved at pynte med lyseblå. Åh, samhørighedsfølelsen ligger på lur! Det var også liiige ved, at jeg skulle have set kampen live i Århus på torsdag. Men jeg når lige knap hjem fra København, til at kunne nå det. Æhii.. Ikke, at jeg går op i fodbold overhovedet, men der er altså noget særligt over de her øjeblikke, hvor hele byen mødes om historie. Tænk, hvis vi vandt?!

God aften, Venner!<3

(Visited 40 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *