God weekend<3

En god sommerweekend

Kæft man. Luften udenfor. Der dufter altså af sol, is, varm hud og hyacinter! Åh. Selvom jeg endnu elsker efteråret mest, så kan sæsonen lige inden altså sit helt eget. Perioden, hvor vi bliver ægte varmet igennem, og hvor vi danser på bordene, hele den lyse nat, til den også lyse morgen<3

Lidt sådan en dag, havde jeg i går. Vi startede om formiddagen, min mor, min veninde og jeg, til udsalg i MAAK. I sommerkjoler og bare ben! Og med ét: sommer. Vi stod i kø, ude foran i solen, mens vi ventede på at lure alle de fineste farver og mønstre igennem, for fangst. Vi fandt da også alle tre en lille ting, eller to. Med mig hjem kom en cremefarvet bluse, i noget skægt, blødt/pelset struktur-stof, og med ballonærmer. Perfekt til næsten alle klædeskabets bukser og nederdele<3

Herefter kørte min mor og jeg til Mariager efter garn. Også i høj sol, mens rapsmark efter rapsmark susede solkysset forbi. Amen. Lungerne fyldt af sommer<3 Vi fik hentet garn til et nyt projekt, en September Jakke fra Petiteknit (se modellen Her). Min mor sendte et billede i går aftes af den første strikkeprøve, og ih! Det bliver altså fint! Jeg skal lige huske at prøve at nappe et billede af den, næste gang vi har en strikke-date, så I kan kigge med<3

Vi nåede også en lille is. Strikkebutikken i Mariager ligger næsten dør om dør med Vaffelbageriet. Og med duften af friskbagte vafler, på tom mave, så lokkede sådan en is altså ganske godt<3

I næste uge..

.. Skal det sidste til Visit Århusregionen i kassen, og så har jeg aftalt med en veninde, at vi skal til fredagsbar på Aros i Århus. Og i mellemtiden, så skal jeg have investeret i min første aktie, så det er også lidt spændende! Kæreste-Daniel har lovet at kigge mig over skulderen, så det føles ret trygt<3

God søndag, Venner<3

(Visited 28 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *