6 måneder hos So Social – hvad har jeg lært?

Først, så 1000 tak endnu engang for jer, Venner!<3
Amen I var så ægte meget tilstede, både lørdag og søndag, da jeg delte Det var ikke et ønskebarn, og det var så rørende, at I havde lyst til at dele nogle af jeres fortællinger. Vi er ikke alene<3
Og igen. Vi vender tilbage til det løbende. Fordi der er meget mere at tale om. Men pointen med at vælge fra er selvfølgelig: at kunne tilvælge alt muligt andet. Og alt muligt andet sker der meget af i øjeblikket!

Blandt andet skete der det i forgårs, at jeg havde halvårsdag med So Social. 6 måneder er det siden, at jeg landede jobbet som Social Media Manager. På det tidspunkt: Drømmejobbet, med stort D! Lige sprunget af bænken. Og med uni hængende langt ud af halsen! Og med en kæmpe forkærlighed for alt det geniale, som vi kan udrette med sociale medier<3 Så So Social, et København-baseret bureau, fik en remote-ansøgning, and the rest is history (og ellers: til at læse om Her<3)

6 måneder. I virkeligheden er det jo ikke lang tid? Men hold nu op, hvor har jeg lært meget på den tid! Om hvad det vil sige at arbejde på bureau. Og om, hvor mine talenter måske i virkeligheden gør sig bedst. Og jeg ved ikke med jer? Men førhen, når jeg læste, at folk var SoMe Managers, så lød det meget eksklusivt. Som en verden, kun få fik lov til at brillere i. Det synes jeg stadigvæk lidt det’ klinger af? Men med en fod, nu indenfor døren, er glansbilledet alligevel krydret med et godt reality-tjek, hah!

#1 På bureau er der travlt!

Måske en nobrainer, men det kom faktisk bag på mig! Vi arbejder sindsygt hurtigt. Og hvor jeg ellers, med mine egne kanaler, godt kan tillade mig at prioritere god tid til hvert enkelt post, så kræver bureau-land tempo! Det er ikke kvantitet over kvalitet, men bare kvalitet, på tid!

#2 Planlægning, planlægning, planlægning

Overskriften i den her verden! Det er virkelig sjældent, at jeg sidder med noget, som skal postes på dagen. Som oftest arbejder vi en måned eller to frem. Hvilket også betyder, at jeg de sidste 6 måneder har været max klar på de nye sæsoner, i god tid! Alt til efteråret er på bordet lige nu. Og om to måneder gør vi klar til jul. Ikke langt fra jul i juli! Og her gik man og troede, at Netto var tidligt ude, hva’? Niks du. Beaten by the bureaus!

#3 Altid i forhovedet: vi varetager andres interesser

Ikke i baghovedet, hvor det kan poppe op ved lejlighed. Nej, altid kundens interesser for øje. Og sådan er det selvfølgelig mange steder. Men i en verden, hvor kreativitet og opfindsomhed kan måles i guld, kan man godt komme til at svæve lidt for højt. Ud ad en tangent. Mit seneste bud på den slags var for en måneds tid siden, hvor jeg så et.. skal vi sige friskt?.. match mellem podcasten Swinger (af Anne-Kirstine Dyrvig) og Smuuk Skin (kosttilskudsbrand og kunde hos So Social). Det ville helt sikkert kunne noget, har man hørt podcasten (som faktisk er både sober og informativ<3). Men igen. Ikke alle ideer skal med til næste brandxSoSo møde. Ord fra chefen, hehe. Tilbage til tegnebrættet.

Men flowet er som udgangspunkt fedt! Det var det, som jeg ledte efter, dengang jeg trak bremsen på uni. Og det har lært mig godt og meget om at komme ud over stepperne!

Men. Jeg mangler, med mellemrum, at kunne give enkelte opgaver lidt mere opmærksomhed. Dvæle lidt ved tekster. Tribbeltjekke æstetik. Min stærke side er helt sikkert tekst. Hvilket har hjulpet mig mange gange, når det skal gå stærkt. Men den der følelse af at være 112% tilfreds, den finder jeg altså stadigvæk oftere herinde, hvor der ikke er tid på. Og det er jo klart, når man tænker over det? Fordi selvfølgelig er mavefornemmelsen bedst, hvor man kan genlæse og strege igen og igen.

Arbejdsmus på bureau. En glamourøs verden, dog på tid. Nok i virkeligheden ikke så forskelligt fra så mange andre jobs? Flow, ansvar, deadlines?
Mon der findes et job uden den slags i virkeligheden? Hmm..?

(Visited 49 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *